Psykoterapi & relation traume terapi

Psykoterapi & relationel traume terapi

Vores viden stammer fra de mange erfaringer vi hele tiden begår og har begået i forskellige aldre. Mange af de erfaringer huskes imidlertid kun, som måder at reagere på, som ikke nødvendigvis er knyttet til ord og tanker, men lejret i kroppen, og som gør at vi handler automatisk uden altid at vide hvorfor.

Gennem PSYKOTERAPIEN kan vi undersøge disse mønstre, så vi opdager forskellen mellem vores fortolkning af det der sker i vores relationer, og det der faktuelt sker her og nu.

Integral Psykoterapi er at arbejde holistisk og homøopatisk med ”Det hele menneske”, herunder:

  • Din indre verden
  • Dine relationer
  • Din krop, din fysik
  • Din forankring i samfundet og den ydre verden

Relation traume terapi

Relationel fordi lejringen i vores nervesystem blev skabt dengang vi var helt små - i relation med vores primære omsorgsgiver, far eller mor.

Relationel fordi vores nervesystem hele tiden svinger med vores indre system og det ydre miljø og de stemninger som er der .

Relationel fordi jeg i et møde med dig, bruger mit eget nervesystem til at hjælpe dig med at regulere dit nervesystem. Jeg guider dig til at undersøge hvad du mærker i din krop, når du fortæller mig om hvad der tynger, eller udfordre dig. Sammen undersøger vi hvilke kroplige værktøjer, der giver dig mere ro, nærvær og fylde i din krop, ud fra den teori at de gange i vores liv vi er blevet overvældede og har mistet vores evne til at håndtere det pres vi stod i, da har vi også forladt os selv kropsligt, muskulært, sjæleligt. Derfor vil du når du bygger energi ind de steder i din krop på ny, måske mærke de følelsesmæssig grunde til at du forlod de dele af dig selv. Igennem begrebet dosering og doseret energiopbygning får du fat i dine iboende ressourcer og kan dermed bryde dine vanemæssige overlevelsesstrategier.

Relationel Traume Terapi er et terapeutisk proces-arbejde som giver dig værktøjer til at regulere dit nervesystem og din krop, så du bliver bedre til at mærke dig selv, bevare din jordforbindelse, bevare din centrering, bevare dine grænser, din klarhed og orientering og din evne til at være i kontakt - uden at miste dig selv.

"Den største gave en psykoterapeut kan give sin klient, er et åbent sind og milde øjne"

Hver eneste dag står vi mennesker overfor bedømmelser og mere eller mindre fastlåste ideer fra partnere, familiemedlemmer, fra samfundet og de sociale-medier sammen med det måske allermest pinefulde, nemlig vores egne brutale selv-vuderinger.

For mig er det terapeutiske rum det fristed, hvor det er muligt at give slip på disse selvbilleder og selv-vuderinger og hvor der skabes plads til nye genforhandlinger, gennem kærlig spejling, transformation og integration.

Jeg giver dig muligheder til at se og gense aspekter af dig selv, du har forladt måske for mange år siden, eller ønsker at forlade, i et trygt og nærværende rum. Sammen vil vi udforske og ære gamle mønstre og opdage nye livsgreb til glæde og genopdagelse af mere bevidsthed, ”voksenhed”, ved at opbygge tillid til selvberoenhed.

Jeg vil give dig redskaber til at kunne være med ”dét der er”, i kærlig selvforståelse og mindre ukærlig vurdering.

Jo mere vi som mennesker kan ”bære det ubærlige” i os og fra vores historie, jo mere tilstedeværelse og kærligt nærvær med ”dét der er”, jo dybere bliver vores væren i verden, mod os selv og i vores relationer.

Min overordnede tilgang som psykoterapeut til at være med og rumme de svære følelser, er at bruge mindfulness som paraply over mine uddannelser og efteruddannelser, min egen daglige meditative praksis og ikke mindst mine egne livsprocesser og dybe transpersonlige tilgang.

Klienter kommer til mig med mange forskellige udfordringer og udgangspunkter, kvinder og mænd, unge som ældre.

Første samtale vil typiske være en afdækning af dine ønske og behov, min undersøgelse ind i din væren på jorden, spørgsmål som:

  • Hvad du længes efter?
  • Hvem er du i relation med?
  • Hvordan tager du dig af dig selv?
  • Hvad driver dig?
  • Hvad er vigtigt for dig?

Et psykoterapeutisk forløb vil mange gange involvere en dybere bearbejdning af din fortid. Det vil her igennem kunne lede til en forløsning af mønstre og overbevisninger, du måske stadig har med dig fra din tidlige barndom. Ved at løse op og belyse strategier, nænsomt og kærligt, vil du få indsigt i, hvordan de måske for dig har dannet afsæt for nutidige temaer, og derved blokeret for større livskvalitet og nærvær.

I bevidstgørelsen vil vi finde nye mulighedsgreb , herunder ressourcer og kompetencer til vækst og reorientering og forløsning.

Mulige temaer:

  • Stress & udbrændthed
  • Manglende livsglæde / ensomhed / meningsløshed
  • Angst
  • Overgreb / seksuelle overgreb
  • Parforholdsproblemer
  • Identitetskriser – Hvem er jeg?
  • Livs-, eksistentielle og spirituelle kriser
  • Præstationsangst
  • Traume / chok
  • Depression / sygdom
  • Tab & sorg

Hvad du end må komme med af udfordringer , vil jeg møde dig i et anerkendende og tillidsfuldt frirum med plads til alt det, der gerne vil befries. Vi vil gennem samtaler og undersøgelse, gå på opdagelse, inkludere sansninger og følelser, og “her og nu oplevelser”,  til forankring og integration af dine indsigter. Så du kan finde ro og hvile i, at være den du er, til større glæde frihed og overskud i dit liv.Jeg har naturligvis tavshedspligt som terapeut, så derfor er mine klienters sessioner dybt fortrolige. Som en vigtig del af mit arbejde modtager jævnligt supervision hos en anerkendt superviser, for løbende at udvikle min faglighed gennem professionel sparring og for at leve op til den etiske ramme hos Psykoterapeut foreningen.

Psykoterapeutuddannelsen på ID Academy er kvalitetsgodkendt af Undervisningsministeriet efter de tværministrielle kvalitetskriterier for private psykoterapeutuddannelser.Jeg er medlem af Dansk Psykoterapi Forening.

Det der skal kvalificere mig er måden, jeg lytter til dig på.

Kirsten Price

Kirsten Price

MPF Integral Psykoterapeut, Relationel Traume Terapeut RTT, Fascial Flow® Guide, Coach, Familieopstiller, Supervisor
”Kirsten Price er en utrolig dygtig og professionel terapeut, som med sit fantastiske kærlige og rolige væsen har formået at fornemme, hvem jeg er som menneske og hjulpet mig med at bruge mine ressourcer rigtigt.

Jeg har under hele forløbet hos Kirsten vidst at jeg ikke var alene, og følt mig tryg ved at kunne række ud, når som helst, når jeg har haft brug for det. Kirsten har hjulpet mig igennem en meget svær periode i mit liv, og der er ingen tvivl om at jeg kan takke hende for, hvem jeg er i dag.

Der er ingen tvivl om at Kirsten virkelig har gjort en stor forskel i mig liv. Hun er et helt fantastisk menneske og jeg kan kun give hende mine varmeste anbefalinger.”

"En erkendelse opleves tit som en AHA-oplevelse"

"En AHA-oplevelse opstår oftes i situationer, hvor der er tid til at mærke – og tid til at reflektere over det, vi mærker"

Andre kompetencer:

Fascial Flow® Læs mere
Personlig coaching / supervision Læs mere
Familie- & systemisk opstilling Læs mere
Stresshåndtering & mindfullness Læs mere
Krop & bevægelse Læs mere
Spiritualitet & vågenhed Læs mere
Seksualitet & bevidsthed Læs mere
Parterapi Læs mere
Supervision Læs mere