Du har søgt efter ... og fandt 0 resultater

Systemisk Familie-opstilling.

Systemisk opstilling er med sit særlige fokus på sanserne som informationskilde, en kraftfuld metode der virker både i sig selv og som supplement til andre metoder.

Hvad er familieopstillinger?

Familieopstillinger er en blid, men dybtgående terapeutisk metode til forsoning med den familie, vi kommer fra. I en kærlig og omsorgsfuld atmosfære kan du arbejde med uafklarede følelser i forhold til din familie.

Du kan også bruge metoden til at få afklaret indre konflikter/dilemmaer, eller til at se på din arbejdssituation, hvis den ikke er tilfredsstillende for dig.

Hvor stammer familieopstillinger fra?

Metoden er udviklet af den tyske psykoanalytiker og familieterapeut, Bert Hellinger og har fået meget stor udbredelse i Tyskland og i en lang række andre lande.

Hvad får man ud af en familieopstilling?

Familieopstillinger giver mulighed for at hele gamle sår, for at forsone dig med din historie og for at få fred med dig selv og din familie. Du kan finde og indtage din plads i din familie, på din arbejdsplads og i livet. Familieopstillinger er en unik metode til at løsne op for familiebåndenes knuder.

Familieopstilling kan hjælpe dig med at: 

  • Afdække og heale ubevidste mønstre, vaner, misbrug, smerte eller konflikter som du sidder fast i
  • Forløse og give slip på emotioner, som du måske har båret for andre familiemedlemmer
  • Styrke din indre kerne ved at få større kendskab til og accept af dine rødder
  • Løse op for kroniske tilstande, da de ofte har afsæt i familien og måske generationer tilbage
  • Få healet og accepteret dine rødder, så du kan føle dig mere hel, i live og fri som menneske.

"Familieopstilling – eller systemisk opstilling – er en terapeutisk metode til at afdække de ubevidste prægninger, vi har med os fra det system, vi kommer fra, nemlig familien og slægten"

Familieopstilling, eller systemisk opstilling, som metoden også kaldes, er en praktisk anvendelig måde at synliggøre og afdække skjulte mønstre og sammenhænge i systemer. Et består et system af de dele, der udgør helheden. I en familie er det f.eks de medlemmer, som er født ind i familien. I et familiesystem er der en iboende orden. Eksempelvis skal børn være børn og forældre være forældre. Er rollerne byttet om, fungerer familien ikke optimalt. Det er usundt for et barn eksempelvis at skulle tage sig af sin mor, også selv om barnet gør det ud af kærlighed, og det er heller godt for moren. Familiesystemet bliver sundt, når denne iboende orden opretholdes eller genoprettes.

Vanskelige mønstre og forviklinger handler ofte om, at “noget” (f.eks en person, en følelse eller information) er ekskluderet. Når dette “noget” bliver bevidstgjort og får sin rette plads i systemet, bliver helheden tilsvarende mere harmonisk. Og du vil opleve, at du selv vil have lettere ved at falde til ro og finde på plads i dig selv og dit liv.

Man tager som regel udgangspunkt i dagligdags problematikker med f.eks arbejde, relationer, sygdom, vaner, mønstre, misbrug, konflikter, smerter eller parforhold og finder ud af, hvorfra problemet stammer. 

Vor dybeste frygt er ikke,
at vi er utilstrækkelige.
Vores dybeste frygt er,
at vi er mægtige
udover alle grænser.
Det er vores lys, ikke vores mørke,
der mest af alt skræmmer os.

– Marianne Williamson

kirsten-price-psykoterapeut-coach-familieopstiller-supervisor-portraet.jpg

Kirsten Price

MPF Integral Psykoterapeut, Fascial Flow® Guide, Coach, Familieopstiller, Supervisor

Korsgade 10, st.
2200 København N

kirstenprice@yougotmail.dk
Tlf.26 25 15 42
Om mig Send mig en mail

 

 

 

 

 

”To access information that we already know but we don't KNOW we KNOW”